Møns Klint er blevet ramt af et større skred af kridt ved Store Stejlebjerg, da en stor kridtformation styrtede ned og ud i vandet. Det oplyser skovfoged Hans Christian Gravesen fra Skov- og Naturstyrelsen til Ritzau. Ingen mennesker kom til skade ved skreddet, der strækker sig over 100 meters længde på stranden og 50 meter ud i vandet. Skreddet skete tidligt i morges, men først senere på dagen fik Skov- og Naturstyrelsen besked. Som følge af skreddet er hele stranden ved Møns Klint lukket for turister frem til i morgen middag. Geologer fra Grønlands og Danmarks Geologiske Undersøgelser skal vurdere, om der er fare for yderligere skred, der kan være til fare for turister på stranden ved foden af den mønske naturperle.
Større skred på Møns Klint
Lyt til artiklen