Senere i sommer kan han ganske vist rejse til Tyrkiet og se dem igen. Men de kan ikke komme til ham. Og det vil de ikke kunne i en årrække. Så der bliver langt mellem møderne. Den 23-årige arbejdsmand med fast job hos Nutana i Bjæverskov - hvor de blandt andet laver vegetariske pølser -er ramt af én af de nye regler i den strammede udlændingelov, som Folketingets flertal vedtog sidste år. Som noget nyt blev der fastsat en grænse for, hvornår man kan blive familiesammenført med en ægtefælle. Og grænsen blev sat ved 24 år. Og da Ufuk er 23 år og hans kone Cemile kun 20 år, er der ikke meget at rafle om. Problemet er bare, at da de blev gift, anede de ikke, at reglerne var sådan. Det var nemlig i foråret sidste år, at brylluppet stod, og Cemile flyttede til Danmark, og da var den nye lov endnu ikke trådt i funktion. Det gjorde den først 1. juli - men med tilbagevirkende kraft til 1. juli året før, altså 2001. Cemile søgte sidste år om fast opholdstilladelse, men parret hørte ikke noget i månedsvis fra Udlændingestyrelsen. Først efter otte måneder kom der svar -da Ufuk havde rykket for det, fordi hans kone i mellemtiden var blevet gravid og parret gerne ville have vished. Svaret chokerede dem begge: Hun skulle rejse ud af landet. Siden har de forsøgt alt muligt for at få afgørelsen omstødt - men forgæves. Og i mellemtiden er datteren Aleyna blevet født. Ufuk, der har bolig på Køgekanten, og som kan forsørge sin familie med sit faste arbejde, har nu kontaktet en advokat for at prøve afgørelsen nok en gang. Og han overvejer at gå til Den Europæiske Menneskeretsdomstol for at få en afklaring af, om et land må ramme borgerne på den måde med tilbagevirkende kraft. Men ét er jura. Noget andet følelser: »Jeg savner min kone og datter meget«, lyder Ufuks korte kommentar
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























