Elektroniske fodlænker til fanger i husarrest og mere udvidet brug af samfundstjeneste skal være med til at lette presset på fængslerne i et nyt, flerårigt forlig om Kriminalforsorgen. Det lovede justitsminister Lene Espersen (K) i dag at gå med til på et møde med alle de politiske partier, skriver Ritzau. Køen vokser Indkaldelsen til strafafsoning har ligget stille siden midt i marts. Den voldsomme overbelægning fik dengang Kriminalforsorgen til - for første gang i nyere tid - at indføre et stop på ubestemt tid. Siden da er køen over dem, der venter på at komme ind og afsone en dom, vokset til 4.600 personer. 3.500 af dem vil dog normalt kunne regne med at komme ind og afsone i løbet af de tre til fire måneder, det tager at visitere dem til en plads. Vil undgå pladsmangel Justitsministeren vil hverken sætte pengebeløb eller årrække på en forligsaftale. Men den skal sikre, at Kriminalforsorgen ikke igen kommer i den situation, at fanger ikke kan bringes til afsoning af deres straf på grund af penge- og pladsmangel. »Det er undergravende for retsfølelsen, når politikerne ikke har udvist rettidig omhu«, siger Lene Espersen til Ritzau. Lene Espersen bebuder også en større indsats i fængslerne for behandling af narkomaner og alkoholikere. En egentlig behandlingsgaranti, sådan som oppositionen har krævet, vil hun dog ikke gå med til på forhånd.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Bill Skarsgård gør den lille mands sammenbrud til filmkunst

Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nyhedsanalyse



























