Det tilkendegav ministeren i dag efter et samråd i Folketingets energipolitiske udvalg. Her slap Bendtsen samtidig for at blive påduttet vagthunde fra oppositionen i form af en politisk følgegruppe for forhandlingerne, som Enhedslisten havde rejst krav om. Ringe tillid Så ringe tillid til Bendt Bendtsens og hans ministeriums håndtering af forhandlingerne med A. P. Møller fandt hverken Dansk Folkeparti eller Socialdemokratiet anledning til at demonstrere. Efter et første møde om sagen agter både Bendtsen og A. P. Møller at hemmeligholde forhandlingernes gang. Bendtsen stiler efter at fremlægge et forhandlingsresultat for Folketinget til oktober - både om, hvordan staten kan kratte flere penge hjem på Dansk Undergrunds Consortiums nuværende koncession og om, hvordan han vil sikre en mere fordelagtig koncessionsaftale efter år 2012, når DUC's nugældende rettigheder udløber.
Bendtsen slipper for vagthunde i olieforhandlinger
Lyt til artiklen