En forbryder i panik

Den 12-årige Mia Teglgaard Sprottes morder er højst sandsynligt en mand i alderen 25-40 år. Han bor alene og har ikke noget særligt godt social netværk. Han er muligvis at finde i lokalmiljøet, og det seksuelle overgreb er ikke planlagt, men resultatet af en spontan lyst. At det er endt med drab skyldes formodentlig, at han er gået i panik. Typisk profil Ovenstående er naturligvis kun gætteværk, men beskrivelsen svarer til den typiske profil for seksuelle krænkere, hvoraf nogle ender som drabsmænd. Det fortæller overlæge ved retspsykiatrisk afdeling ved Psykiatrisk Hospital i Århus, Jens Lund, der blandt andet foretager mentalundersøgelser af sædelighedskriminelle. »Det er som regel mænd i 25-40-års alderen, der lever alene og ikke har nogen fast seksualpartner. Som ikke nødvendigvis er pædofilt orienterede, men som lever isoleret - har svært ved at skaffe sig seksualpartnere - og som så laver sædelighedskriminalitet mod børn«, siger Jens Lund. Drabet ikke planlagt Når det seksuelle overgreb ender med drab, er det meget sjældent en planlagt del af overgrebet. »I de tilfælde, jeg kender til, har det været en sædelighedskriminel, der ikke har kunnet styre forløbet, hvor vedkommende er endt med at slå barnet ihjel for at skjule sporene, måske fordi barnet råber op. Det er sjældent planlagte drab. Det har mere haft karakter af, at personen er gået i panik, har mistet grebet om situationen og så har dræbt barnet«, siger Jens Lund, der også bekræfter, at forbryderne i lignende sager ofte skal findes i det lokale miljø. Marginaliseret Gerningsmanden er ofte en i forvejen socialt marginaliseret mand. »Det er mænd, som er dårlige til at have sociale kontakter. Langt de fleste sædelighedskriminelle er isolerede, marginaliserede mænd«, siger Jens Lund. Og forbryderen befinder sig højst sandsynligt på nuværende tidspunkt i en fase af fornægtelse og skam. »De gerningsmænd, jeg kender til, har det ad helvede til, fordi de ved, hvad de har gjort, og frygter opdagelse. Selvfølgelig vil de altid prøve at skjule, at de har gjort det og nægte det, men for mange er det en lettelse at blive opdaget på grund af det pres, de er under«, siger Jens Lund, der dog aldrig har hørt om nogen, der i lignende sager har meldt sig selv.