Jehovas Vidner udnytter flygtninges kritiske situation ved at missionere med falske løfter på asylcentre, mener formanden for integrationsrådet i Århus, Mohammed-Reza Taremian: »Når de fortæller flygtninge, at alt nok skal gå, og at det er nemmere at få asyl, hvis de lytter til Jehovas Vidner, så er det at udnytte deres situation. De bliver snydt«, siger han til Metro-X-Press. Føler sig forfulgt Han mistænker bevægelsen for bevidst at gå efter svage flygtninge og kender selv til adskillige tilfælde, hvor asylsøgere er blevet 'narret' ind i den religiøse bevægelse, mens de har boet på asylcenter. Pressechef i Dansk Røde Kors' asylafdeling Annette Haugaard bekræfter, at Jehovas Vidner har skabt problemer på centrene. »Flygtninge fra Sandholmlejren har følt sig forfulgt af Jehovas Vidner. Vi har ikke overblik over problemet lige nu, men vi forbyder Jehovas Vidner at propagandere på centrene«, siger hun. Til gengæld står Røde Kors magtesløs, når Jehovas Vidner melder deres ankomst som gæster, fortæller hun. Sårbar situation Informationschef i Jehovas Vidner Erik Jørgensen bekræfter besøgene hos flygtningene. »At flygtningene er i en sårbar situation betyder netop, at de har brug for trøst og hjælp. Men de er ikke ofre. Der er jo ikke tale om, at vi udnytter dem,« siger Erik Jørgensen, der afviser, at vidnerne udstikker falske asylløfter.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























