DF ikke klar til at ændre udlændingeloven

Pia Kjærsgaard frygter at det vil åbne en ladeport for nye familiesammenføringer fra Mellemøsten. - Arkivfoto: Kim Agersten
Pia Kjærsgaard frygter at det vil åbne en ladeport for nye familiesammenføringer fra Mellemøsten. - Arkivfoto: Kim Agersten
Lyt til artiklen

Tidligst til efteråret vil Dansk Folkeparti være med til at genoverveje, om reglerne for familiesammenføring kan lempes, så udlandsdanskere ikke kommer i klemme. Frygter at åbne en ladeport Men på forhånd er regeringens støtteparti skeptisk over for, om et socialdemokratisk forslag om lempelser kan laves uden - som partilederen Pia Kjærsgaard siger - igen at åbne en ladeport for nye familiesammenføringer fra Mellemøsten. »Hvis der havde været en fornuftig løsning, så nogen ikke blev ramt utilsigtet, så tror jeg, at Bertel Haarder (V) og hans embedsmænd for længst havde fundet den«, siger Pia Kjærsgaard til Ritzau. Tendensiøst Det er tendensiøst, at Socialdemokraterne nu foreslår lempelser af reglerne for familiesammenføring. Det mener Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard, som ikke vil stemme for en lempelse, hvis det samtidig betyder, at der igen kommer mange personer fra muslimske lande til Danmark. Hun siger, at det selvfølgelig er synd, hvis loven utilsigtet rammer danskere. Men Socialdemokraterne har selv nødvendiggjort den stramme politik ved i årevis at føre en alt for lempelig udlændingepolitik, siger Pia Kjærsgaard S støtter lovens hovedformål Socialdemokraternes udlændingeordfører, Anne-Marie Meldgaard, siger, at hendes parti fortsat støtter lovens hovedformål, og at "det er nødvendigt at begrænse indvandringen for at fokusere på integrationen af dem, der allerede er kommet til Danmark". »Vi tror på, at tilknytningskravet kan omformuleres, uden at det betyder, at der komme mange flere almindelige familiesammenføringer«, siger Anne-Marie Meldgaard. Beder ministeren om tal Hun har bedt integrationsministeren om at redegøre for, hvordan Udlændingestyrelsen håndterer vurderingen af ansøgninger om familiesammenføringer og om at give Folketinget nogle tal for blandt andet hvor mange udlandsdanskere, som får afslag.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her