Tidligere undersøgelser har vist, at sygeplejersker har øget risiko for brystkræft. Nu viser en stor amerikansk undersøgelse, at sygeplejersker med skiftende vagter, som har været i faget i mere 15 år, desuden har 35 procents forøget risiko for tyk- og endetarmskræft. »Undersøgelsen underbygger vores mistanke om, at natarbejde har indflydelse på risikoen for at få kræft. Nu kan vi så føje endnu en kræftform på den liste«, siger kræftforsker Johnni Hansen fra Kræftens Bekæmpelse. Lys betyder mindre hormon Om natten danner kroppen hormonet melatonin, som beskytter mod kræft. Udsættes man derimod for lyspåvirkning om natten, som det sker, når man er på arbejde, danner kroppen mindre af det hormon. Og det giver kræftceller bedre vilkår, lyder den teoretiske forklaring. »Folk med natarbejde, som for eksempel sygeplejersker, lever med en uregelmæssig søvnrytme, og det er de uregelmæssige søvntidspunkter, der gør, at det beskyttende hormon ikke bliver dannet i samme omfang som normalt«, forklarer Johnni Hansen. Næstformanden i Dansk Sygeplejeråd, Grethe Christensen, ser på resultaterne med stor alvor. »Det er skræmmende resultater. Samtidig er det vigtigt at holde fast i, at øvrige undersøgelser samtidig viser, at sygeplejersker ikke rammes hyppigere af kræft generelt end andre kvinder. Natarbejde er jo ikke forbeholdt sygeplejersker. Men når vi kender de fuldstændige sammenhænge mellem natarbejde og risikoen for kræft, må vi overveje, om ikke arbejdsbyrden om natten for sygeplejersker bør mindskes«, siger hun. 3.500 nye tilfælde om året Hvert år konstateres i alt omkring 3.500 nye tilfælde af tyk- og endetarmskræft, og dødeligheden ligger over 50 procent. Undersøgelsen, der er foretaget af Kræftens Bekæmpelses samarbejdspartnere i USA og netop offentliggjort i det velansete Journal of the National Cancer Institute, baserer sig på studier af 79.000 natsygeplejerske, som forskerne har fulgt fra 1988 til 1998.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























