Dansk ryger stævner tobaksfirma

Lyt til artiklen

Den 56-årige Allan Lykke Jensen har røget siden han var 12 år. I 1994 gennemgik han en bypass operation fordi rygning havde givet ham en hjerte-kar-sygdom. Alligevel er det aldrig lykkedes ham at holde op med at ryge. Han mener, det er Skandinavisk Tobakskompagnis skyld. Allan Lykke Jensens advokat, Anker Laden-Andersen, har i dag sendt en stævning til tobaksfirmaet, oplyser DR Nyheder. Første danske sag Det er første gang, at en dansk ryger lægger sag an mod et tobaksfirma. Sagen har været flere år undervejs, blandt andet omkring civilretsdirektoratet, som september i fjor bevilgede Allan Lykke Jensen fri proces, så han ikke skal betale for at føre sagen. Det er ikke faren ved at ryge, der har fået Allan Lykke Jensen til at anlægge sag, men derimod tilsætningsstofferne i cigaretterne, som han nu vil bevise gør cigaretterne sværere at lægge på hylden. Flere organisationer, blandt andre Forbrugerrådet, Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen, har fundet sagen så principiel og vigtig, at de har bakket Lykke Jensen op og i breve til Civilretsdirektoratet har anbefalet, at han fik fri proces.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her