Den økonomisk pressede Farum Kommune i Nordsjælland har solgt det tidligere militære øvelsesterræn, som kommunen købte af Forsvarsministeriet i foråret 2001, og planen er, at det nu skal omdannes til en kombineret naturpark og golfbane af international standard. Dermed får kommunen endelig nogle af pengene tilbage fra den investering på 162,5 millioner kroner, som tidligere borgmester Peter Brixtofte (V) i sin tid gav for øvelsesterrænet og Farum Kaserne, som skal udvikles til et nyt boligområde. Investoren, Hornbækfirmaet GB4, regner med at spytte 100 millioner kroner i projektet for at anlægge to golfbaner med hver 18 huller, som skal stå klar i 2005.
Farum sælger øvelsesterræn
Lyt til artiklen