Danskerne vil med udgangen af næste år efter al sandsynlighed blive udstyret med nye supersikrede pas, skriver Berlingske Tidende i dag. EU har netop på et topmøde sat en milliard kroner af til at udvikle en ny generation af pas, der vil blive næsten umulige at forfalske af terrorister, kriminelle eller illegale indvandrere. Det er USA, der kræver at indrejsende fremover kan vise et pas med oplysninger om kraniets form, øjnenes opbygning og fingeraftryk. Efter terrorangrebene den 11. september har USA kraftigt styrket kontrollen med indrejsende, og fra oktober 2004 vil de amerikanske myndigheder forlange såkaldte biometriske oplysninger i rejsedokumenterne for alle - også EU-borgere. »Der er et klart pres for at højne standarden på pas, og nogle af EU-landene - bl.a. Holland - er allerede ved at indføre sådanne pas«, siger kontorchef Justitsministeriet Ida Skouvig til Berlingske Tidende. Surt at undvære De tre biometriske mål - fingeraftryk, billeder af øjets iris og kraniets form - vil blive lagt ind i på en chip på en side i passet, der kan aflæses af politiets elektroniske udstyr. Af de tre mål har øjets iris og fingeraftryk været betragtet som de to mest pålidelige til identifikation, idet ingen af klodens seks milliarder mennesker har det samme fingeraftryk eller den samme iris. Men mest praktisk og pålideligt har billeder af kraniet faktisk vist sig at være. Uden et pas med biometriske oplysninger bliver det mere end surt for danskere med hyppige USA-besøg at rejse over Atlanten, fordi vedkommende så skal have et visum med tilsvarende oplysninger hver gang. Besynderligt nok planlægger USA ikke at udstyre egne borgere med de nye supersikrede pas. Men den sag vil blive taget op, forsikrer en kilde i EU-Kommissionen. Løbende udskiftning Det bliver dog ikke et krav for danskerne at skifte deres pas ud næste år, oplyser Ida Skouvig fra Justitsministeriet. De nye pas med billede af kraniet, øjen- og fingeraftryk vil blot blive udstedt, når de gamle pas et for et udløber. En pris for de nye pas er endnu ikke fastsat. Men selve produktionsprisen er væsentligt højere end på de nuværende, så med mindre staten vil sænke sine afgifter, bliver udstedelsen af et pas dyrere end de nuværende 600 kr.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Han har placeret sig som den vel nok kvikkeste borgerlige tænker
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?



























