Regeringen og dens støtteparti, Dansk Folkeparti, afviser, at ansættelsesstoppet i den danske folkekirke får nogen synderlig virkning. Biskoppen i Viborg Stift, Karsten Nissen, har advaret om, at stoppet kommer til at ramme forkyndelsen, når præster går på pension eller af anden grund siger farvel til jobbet. »Der må ikke være en eneste stilling, som ikke bliver genbesat. Der er nu mulighed for at få dispensation, og realiteten bliver, at dispensationen bliver reglen. Så jeg vil sige, at der er nogle biskopper, som har malet fanden på væggen«, mener Jesper Langballe. Trusler fra folkekirken Den stramme styring af folkekirken har fået kræfter i kirken til at reagere mod politikerne og til blandt andet at true med en løsere tilknytning. De konservatives gruppeformand, Knud Erik Kirkegaard, mener, at det er en ulykkelig - men nødvendig - situation. »Lokalt kan der opstå situationer, hvor det er nødvendigt at give dispensation fra ansættelsesstoppet. Vi kan ikke acceptere, at sognekirken står låset og tom søndag efter søndag, fordi både præsten og nabopræsten er gået på pension. Derfor vil jeg meget stærkt opfordre kirkeministeren til at give de dispensationer, der er nødvendige«, siger han. Knud Erik Kirkegaard forventer, at ansættelsesstoppet kun skal vare kort. »Jeg går ud fra, at det ansættelsesstop, som kirkeministeren nu har indført, bliver af kort varighed og vil blive afløst af et sundt og solidt budget under folkekirken, så vi igen kan få normale tilstande i folkekirken. Det trænger vi til«, siger han. Koldt vand i blodet Venstres medlem af Kirkeudvalget, Christian Lund Jepsen: »Landets biskopper bør slå koldt vand i blodet, og i stedet for blot at kritisere burde de hjælpe med til at få styr på kirkens økonomi«, siger han og fortsætter: »Et udgifts- og ansættelsesstop er altid ubehageligt, men det er helt nødvendigt. Jeg håber dog, at det bliver kortvarigt, og i øvrigt er der en meget enkel procedure for at søge dispensation for udgifts- og ansættelsesstoppet. Det ville klæde landets biskopper, hvis de i stedet ville hjælpe konstruktivt til at få styr på kirkens økonomi. Det er nemlig tiltrængt«. Socialdemokratiets Karen Klint forstår derimod godt kirkens utilfredshed med regeringen. Hun mener, at politikerne har »svigtet kirkens tillid« ved pludselig at indføre et ansættelsesstop. Finansminister i samråd De kræfter i kirken, som på denne baggrund taler for et løsere samarbejde mellem staten og kirken, kommer til at løbe panden imod et flertal i Folketinget. Hverken regeringen eller Dansk Folkeparti ønsker at gå længere end at fjerne ministerens egenrådige magt over pengekassen, Fællesfonden. Onsdag har SF's ordfører Margrete Auken kaldt finansminister Thor Pedersen (V) i samråd, fordi kirkeministeren har overdraget det økonomiske ansvar til Finansministeriet. Her skal Thor Pedersen svare på mulighederne for at få dispensation til at ansætte præster.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Han har placeret sig som den vel nok kvikkeste borgerlige tænker
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?



























