Politifolk overfaldet ved Christiania

Lyt til artiklen

Politifolkene kørte i en civil vogn, da de i Prinsessegade fik øje på cyklisten og besluttede at stoppe ham. Cyklisten prøvede at køre fra dem, og da de ville afskære ham vejen, forsøgte han at køre bagom vognen ved Chrisitianias hovedindgang, men her væltede han, oplyser politiet. Betjentene sprang ud af vognen og åbnede mandens rygsæk, der viste sig at være fuld af hash-pakker. Samtidig anholdt de manden og fik givet ham håndjern på den venstre håndled. Samtidig kom en større gruppe løbende ud fra fristaden og overfaldt betjentene. Den ene politimand fik en knytnæve på siden af hovedet, så han fik et blåt øje og slog en flis af en tand, hvorefter det lykkedes den unge mand at slippe væk. De to betjente trak stavene og slog sig fri af gruppen, hvorefter de kastede sig ind i bilen og kørte fra stedet. Kort efter nåede store politistyrker frem, men da var overfaldsmændene forsvundet ind på Christiania igen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her