Kvinden gennemgik to operationer for at få fjernet en ondartet knude i højre bryst. Men på grund af fejlskøn blev hun opereret yderligere to gange. Derefter blev hun meget syg. Og 18 måneder efter den første operation fik hun fjernet brystet. Erstatning for fysiske skader Efter det langvarige forløb har kvinden konstant smerter. Kun med besvær kan hun bruge sin højre arm, og lidelserne gør det vanskeligt for hende at sove om natten. Hun er blevet tilkendt højeste førtidspension. For sine fysiske skader skal hun også have en erstatning, afgjorde Østre Landsret fredag. Overlæge Mogens Blichert-Toft har som ekspert bedømt behandlingsforløbet og har forklaret, at han aldrig tidligere har set en patient have så svære senfølger i forhold til den oprindelige beskedne kræftlidelse.
Kvinde får erstatning efter fejloperationer
Lyt til artiklen