De tyske piloter, der endte med at ramme ind i et SAS-fly under Linate-ulykken i oktober 2001, må bære et hovedansvar for flykatastrofen, der kostede 118 mennesker - heraf 19 danskere - livet. Det var de italienere fra lufthavnsvæsenet, der står tiltalt for uagtsomt manddrab, enige om under straffesagen i dag i Milano. Hurtigere retssag I alt 11 personer er tiltalt i sagen, men 7 af dem har bedt om at få en hurtigere retssag gennemført mod, at de giver afkald på at kunne føre en del af deres forsvar. De 4, der står tilbage i hovedsagen, er imidlertid også de mest interessante: Det drejer sig om chefen for Linate-lufthavnen, den flyveleder, der styrede trafikken, da ulykken skete, og to direktører for luftfartsmyndighederne. De erklærede sig alle ikke skyldige, da deres advokater gennemgik bevismaterialet ved begyndelsen af sagen i dag. De tyske piloters skyld I en tætpakket retssal, hvor flere af de pårørendes advokater måtte stå op, pegede forsvarsadvokaterne samstemmende på, at de tyske piloter i det lille Cessna-fly efter deres mening må bære et hovedansvar for ulykken.
Tiltalte i lufthavnssag giver tyske piloter skylden
Lyt til artiklen