Grønt lys for frikendt Køgebetjent

Lyt til artiklen

Rigspolitichefen har nu ophævet den 44-årige kriminalbetjents suspension, efter at han torsdag blev frikendt for alle anklager i forbindelse med skuddramaet i DSB-kiosken på Ølby Station. Drøfte detaljerne Den frikendte betjent har nu mulighed for at vende tilbage til arbejdet hos Køge Politi, og allerede mandag forventer den lokale kriminalinspektør, Bruno Juul-Pedersen, at drøfte de nærmere detaljer for genoptagelse af arbejdet med betjenten. »Han har været under ekstremt psykisk pres under hele retssagen, og det forsvinder ikke med et fingerknips. Derfor er det helt op til betjenten, hvornår han vil vende tilbage. Nu tager vi en stille og rolig snak, men jeg forventer på ingen måde, at han skal deltage i udadvendt tjeneste i den kommende tid. Nu skal betjenten og hans familie igennem den næste svære fase, nemlig ankeperioden, der varer i 14 dage. Vi vil støtte ham hele vejen, og for mig at se er der ingen tvivl om, at vores kollega er - og fortsætter - i politiets tjeneste«, siger kriminalinspektør Bruno Juul-Pedersen fra Køge Politi og tilføjer, at betjenten under hele forløbet har været understøttet af Rigspolitiets psykologer. Genopretning tager tid Kriminalinspektøren er imidlertid bevidst om, at en sådan sag har store menneskelige konsekvenser. Ikke blot for politimanden, men også for gerningsmændene og den afdødes pårørende samt for de piger, der var på arbejde i DSB-kiosken, da røveriet fandt sted. »Sådan en sag fører meget vidt omkring, og genopretningen tager lang tid. Når vi kommer lidt længere hen på sommeren, vil vi samle alle de personer, der stadig lider under røveriet, og gå i gang med en større efterbehandling. For uanset udfaldet af retssagen er det vigtigt at huske på, at der ikke er nogen vindere i denne sag - kun ofre«, siger Bruno Juul-Pedersen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her