Den 38-årige sekretariatschef for Forbrugerinformation Christine Antorini fratræder med udgangen af juli sin stilling for at indgå i redaktionen af DR 2's daglige nyheds- og debatprogram Deadline. Hun afløser Claus Hagen Petersen, der skal være vært for et ugentligt aktualitetsprogram på DR's P1. Antorini, der har en uddannelse som cand.comm. i offentlig forvaltning fra Roskilde Universitetscenter, har ledet Forbrugerinformation siden dets oprettelse i 2000. Før den tid var hun næstformand og medlem af Folketinget for SF. Hun skal fra august sammen med Connie Hedegaard og Martin Krasnik indgå i, hvad der kaldes Deadlines faste værtskorps.
Antorini ny vært på Deadline
Lyt til artiklen