Kronisk syge, der har brug for blodtransfusioner, og folk, der mister blod i forbindelse med operationer eller ulykker, holder ikke sommerferie. Det gør til gengæld bloddonorerne og flere af landets blodbanker har derfor lige nu meget svært ved at få fyldt lagrene op. »Det er et tilbagevendende problem, men i år er det særligt slemt. Blodforbruget er svagt stigende, og vi mangler lige nu 100-200 portioner blod, for at have det lager vi gerne vil have«, siger ledende bioanalytiker Jørgen Pagh fra Vejle Sygehus til Ritzau. Problemet er, at det faste donorkorps ofte ikke reagerer på indkaldelserne, når solen skinner og familien er på vej på sommerferie. På Odense Universitetshospital og Klinisk Immunologisk Center på Amtssygehuset i Herlev, der er central for hele Københavns Amt, er sommerferien også et tilbagevendende problem. »Der er en klar tendens til, at vi ikke har så meget blod på hylderne i sommerferien«, siger overlæge Ellen Taaning, Amtssygehuset i Herlev, og tilføjer, at blodbankerne låner af hinanden, når det kniber.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























