Fædre har krav på barselsorlov ligesom mødre. Det fastslår Østre Landsret. En mandlig psykolog blev i 2000 fyret, da han bad om barselsorlov fra sit job. Dermed overtrådte arbejdsgiveren loven om ligebehandling, mener retten, som har bestemt, at psykologen skal have erstatning. Det er første gang, domstolene har givet erstatning til en mand på grund af hustruens graviditet. Psykologen blev i 1998 ansat i en bedriftssundhedstjeneste, og kort efter holdt han den maksimale orlov i forbindelse med sit første barns fødsel. To år senere ventede parret igen barn, og psykologen meddelte sin arbejdsgiver, at han også denne gang ville holde barselsorlov. Kort efter kom opsigelsen, som arbejdsgiveren begrundede med, at nogle kunder havde udtrykt utilfredshed med psykologens arbejde.
Fædre har krav på barselsorlov
Lyt til artiklen