Det stærkt faldende antal asylansøgere rammer nu ikke kun Dansk Røde Kors, der har måttet lukke adskillige asylcentre og afskedige en lang række medarbejdere. Også Dansk Flygtningehjælp står nu over for nedskæringer og skal af med 10-15 medarbejdere inden for den nærmeste fremtid. Mindre arbejde Afskedigelserne skyldes dels, at færre asylansøgere har givet mindre arbejde i organisationen. Dels modtager Dansk Flygtningehjælp også færre penge fra Flygtninge- og Integrationsministeriet. Licitation Samtidig har flygtningeminister Bertel Haarder (V) besluttet, at arbejdet med at repatriere flygtninge - altså at hjælpe flygtninge med at vende tilbage til deres hjemlande - skal bydes ud i licitation. Derfor ved Flygtningehjælpen ikke, om de fremover skal varetage denne opgave. Usikkerheden fører til, at ledelsen allerede nu har bebudet afskedigelser blandt dem, der hidtil har arbejdet med repatriering. »Vi må hele tiden justere det personalemæssige beredskab, og det går for tiden nedad. Det er hårde tider, fordi vi er på et område, vi ikke selv har indflydelse på. Derudover har vi få muligheder for at tjene penge selv«, siger generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, Andreas Kamm.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Sofie Risager Villadsen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























