Et internationalt forskerhold har opdaget 291 gener, som er knyttet til luftvejssygdommen astma. Opdagelsen, der betegnes som et af de senere års mest markante gennembrud inden for allergiforskning, kan måske føre til en forklaring på gåden bag astma og udviklingen af ny medicin mod den stadig voksende folkesygdom. Gen-chip-analyser Projektet er ledet af forskere fra Cincinnati Children's Hospital Medical Center, som samarbejder med kolleger fra Canada og Australien. Forskerne har draget nytte af både det humane genomprojekt og musegenomprojektet, og i det daglige praktiske arbejde har de betjent sig af gen-chip-analyser. Opdagelse af kolossal betydning Ifølge undersøgelsens seniorforfatter, Marc Rothenberg, har opdagelsen af, at 291 gener er involveret i astma, kolossal betydning for både behandling og diagnostik af sygdommen. »Hvert enkelt gen udgør måske et mål for udviklingen af ny medicin. Men ét gen især, arginase, regulerer nogle veje, som vi mener, er af kritisk betydning i en astmatisk reaktion. Vi håber at kunne nå frem til en behandling af astma ved at rette skytset mod arginase«, siger Marc Rothenberg i en pressemeddelelse fra forskningscentret i Cincinnati. Formidling via nettet Marc Rothenberg siger, at med publiceringen af den nye undersøgelse vil de nye 'astma-signatur-gener' være til rådighed for alle via internettet. »Det er vort håb, at præsentationen af disse resultater vil få den farmaceutiske industri såvel som andre forskere til at tage nye indfaldsvinkler i brug i astmaforskningen«, udtaler Rothenberg. Samspil af gener Den danske astmaforsker, professor Hans Bisgaard, Amtssygehuset i Gentofte, finder opdagelsen af de 291 astmagener og udpegningen af specielt genet arginase interessant. »Men personligt tror jeg ikke, at der findes ét enkelt gen, som er ansvarligt for udviklingen af astma. Der er formentlig langt flere, som på en eller anden måde spiller sammen. Men dette peger jo i retning af, at astma er en sygdom, hvor genetikken i høj grad er dominerende. Det er jo en relativt ny tankegang, for den gængse opfattelse har hidtil været, at sygdommen blev udløst af faktorer i vore omgivelser, i miljøet«, siger Hans Bisgaard. Danskere forskere med i samarbejde Hans Bisgaard er selv dybt involveret i forsøget på at udrede genetiske årsager til astma. Det sker i de to store projekter SAGA og COPSAC, hvor danske forskere arbejder sammen med amerikanske og britiske kolleger. Genetisk gennembrud Om kort tid drager Bisgaard til USA, hvor han i et år skal forske i årsagerne til astma på USA's førende forskningscenter i Denver, Colorado. »Vi har før hørt om genetiske 'gennembrud' på dette felt, og jeg tør ikke sige, om netop dette nye studie vil være afgørende. Men jeg tror mere og mere på, at årsagerne til sygdommen skal findes i vore arveanlæg, generne. Der er rigtig mange forskere i gang med at undersøge dette i hele verden, og lige pludselig vil vi få svaret«, siger Hans Bisgaard.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Noa Redington
Kronik af Knud Peder Jensen
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Det føles mærkeligt at grine her. Og det viser, hvor stort hans talent er




























