Olieforurening er under kontrol

Lyt til artiklen

Arbejdet med at rense øgruppen Ertholmene for olie fortsætter tirsdag. Der siver fortsat kun en lille smule olie op fra det sunkne kinesiske skib "Fu Shan Hai", oplyser vagthavende officer ved Søværnets Operative Kommando. Men man regner med at kunne trække en del af redningsfolkene tilbage til Bornholm. Det oplyser vicepolitikommissær Jens Ole Mogensen fra Rønne Politi. Lader udstyret så Men man lader udstyret bliver på den lille afsides øgruppe i tilfælde af, at situationen skulle forværres igen. »Vi synes, det ser bedre ud. Nu håber vi bare, at det så også holder stik«, siger han. Der er stadig ganske store bølger i området, men myndighederne mener alligevel, at de takket være oplysninger fra miljøskibene og en helikopter i området, har godt styr på hvor forureningen befinder sig. Jens Ole Mogensen oplyser, at al den olie, der lå i vandet omkring Ertholmene nu er samlet op og at man tirsdagen igennem vil rense klippekysten på Frederiksø, Christiansø og fuglereservatet Græsholm. 1.500 fugle er ramt Ornitolog Peter Lyngs, der følger situationen omkring Bornholm, vurderer, at omkring 1.500 fugle ved øgruppen Ertholmene er blevet ramt af olie i varierende omfang. Men det er svært at sige noget konkret om, hvad det betyder for fuglelivet på længere sigt. »Der er ingen tvivl om, at der kommer en nedgang i bestanden, men hvor stor den nedgang bliver, og hvor lang tid det tager, før bestanden når op på det niveau, den havde før olieforureningen, det kan vi først sige om et par år«, fortæller han til Ritzau.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her