Farum dropper tilskud til boldklub

Lyt til artiklen

Hullet i Farum Kommunes økonomi er så stort, at politikerne nu har lovet regeringen at sløjfe 1,5 millioner kroner i sponsorstøtte til boldklubben. Selv om 1,5 millioner kroner i sponsorstøtte fra kommune til boldklub i Farum ikke fylder alverden i kommunens sønderslåede økonomi, er pengene alligevel værd at tage med i en sparerunde. Mangler 70 mio. kr Det erkendte kommunens økonomiudvalg, da det i går var til forhandling hos indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i et forsøg på at få enderne til at nå sammen. Farum Kommune har indvilget i at droppe den planlagte støtte over de kommende tre år på utallige opfordringer fra ministeren, som ikke mindst har hæftet sig ved det kedelige signal i netop den bevilling - ikke mindst under indtryk af, at kommunen ikke kan leve op til den genopretningsplan, som er aftalt med ministeriet som led i, at kommunen er sat under administration. Farum mangler 70 millioner kroner i at få budgettet til at hænge sammen og har bedt om yderligere lån, og det har regeringen ikke uden videre villet imødekomme. Derfor er hele planen til genforhandling, og parterne skal mødes igen - enten i indeværende uge eller i begyndelsen af næste. Her skal byrådspolitikerne møde med flere spareforslag ud over den sløjfede sponsorstøtte til Farum Boldklub. Ingen officiel besked Endnu har boldklubbens ledelse ikke modtaget officiel besked om, at den skal vinke farvel til en halv million kroner om året. Derfor er Allan K. Petersen, som har skudt ca. 10 millioner kroner i en genrejsning af klubben og netop er valgt til bestyrelsen, ikke meget for at udtale sig. »Men det er klart, at en halv million kroner er svære at undvære i en situation, hvor hele klubben skal ovenpå igen. Jeg kan ikke forestille mig, at kommunen uden videre slår hånden af os. Jeg regner da med, at de så tilbyder os en anden form for støtte«, siger Allan K. Petersen, som regner med at sætte sig på næstformandsposten, når bestyrelsen inden længe konstituerer sig.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her