Det tidligere SF-folketingsmedlem Steen Gade forlader sin stilling som direktør for Miljøstyrelsen. Steen Gade har opsagt stillingen med den begrundelse, at han ikke kan tage ansvaret for de nedskæringer i styrelsen, som regeringen vil gennemføre på finansloven i de kommende år, skriver styrelsen på sin hjemmeside. Miljøstyrelsens underdirektør Helge Andreasen fungerer som direktør, indtil der er fundet en ny. Nedskæring på 20 procent Med regeringens kommende besparelser på miljøområdet forsvinder der 60 stillinger i Miljøstyrelsen, vurderer Steen Gade, og det vil han ikke være med til at gennemføre. Steen Gade har tidligere været med til at gennemføre nedskæringer i Miljøstyrelsen, men denne gang bliver styrelsens kerneområder ramt. »Der venter nedskæringer på 20 procent, og det er 20 procent, hvor der ikke er opgaver der kan skæres bort. Jeg vil ikke stå inde for forringelser, som vil betyde, at vi ikke kan udføre vores opgaver«, siger steen Gade til Radioavisen. Miljøminister Hans Christian Schmidt beklager Steen Gades beslutning. »Da vi trådte til, sagde vi, at der skulle omprioriteres og effektiviseres. Det er vi i gang med i alle ministerier. Steen Gade har haft en stor opgave at løfte, og han har gjort en god indsats«, siger Hans Christian Schmidt, der ikke vil kommentere Steen Gades bekymring for miljøopgavernes fremtid. »Jeg vil ikke ind i en politisk diskussion med min direktør«, siger Hans Christian Schmidt. Auken opfordrede Steen Gade tiltrådte stillingen som miljødirektør i 1999 efter at have en ledende rolle i SFs folketingsgruppe. Og nyheden om hans afgang efter 18 år i Folketinget blev dengang modtaget som en bombe. Som gruppeformand var han med til at strikke det nationale kompromis sammen efter danskerne i 1992 stemte nej til Maastrichttraktaten. I perioden fra 1994 til 1999 var Steen Gade formand for Folketingets Miljøudvalg, mens Svend Auken var miljøminister. Det var netop miljøminister Svend Auken (S), som opfordrede Steen Gade til at søge stillingen som miljødirektør.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























