Hval skæres op ved Zoologisk Museum

Billedet her stammer fra parteringen af en Kaskelothval, der strandede på Rømø i 2000. Vågehvalen er en helt del mindre, og oplevelsen bliver nok ikke helt så blodig. - Foto: Lars Skaaning
Billedet her stammer fra parteringen af en Kaskelothval, der strandede på Rømø i 2000. Vågehvalen er en helt del mindre, og oplevelsen bliver nok ikke helt så blodig. - Foto: Lars Skaaning
Lyt til artiklen

En fem meter lang og tre tons tung vågehval bliver i morgen dissekeret på plænen foran hovedindgangen til Zoologisk Museum i København, så københavnerne får mulighed for at overvære arbejdet. Zoologisk Museum kalder dissekeringen »en ret usædvanlig begivenhed«, for en hval bliver normalt dissekeret og skeleteret på det sted, hvor den er bragt i land. Druknede i bundgarn Denne unge hval blev i forgårs fundet druknet i et bundgarn ved Skagen, men den blev bragt til København, fordi den var helt frisk og ikke større, end at den kunne være på en lastbil. Vågehvalens normale udbredelsesområde er det nordlige Atlanterhav, og den er en sjælden gæst i danske farvande. Det er meget sjældent, at vågehvaler går i et garn. Inden for de seneste 100 år er det kun sket 4-5 gange i danske farvande. Anden hval overleverede Senest var for bare en uges tid siden, da en anden vågehval blev fanget i et garn ved Skagen. Den hval kunne dog slippes levende ud af garnet og har fået en satellitsender monteret på rygfinnen. Den døde vågehval skal føjes til Zoologisk Museums samlinger, når konservatorerne er færdige med dissekeringen. Den begynder i morgen kl. 10.30.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her