Hyld og hybenroser blomstrer mange steder, og ifølge kalenderen er det sommer, men nogen hedebølge kan vejreksperten ikke ryste ud af ærmet til weekenden. »Det bliver ikke specielt sommerligt, men heller ikke så slemt«, siger meteorolog Mogens Larsen, DMI, om weekendens vejr. Lørdag bliver det ifølge Danmarks Meteorologiske Institut stort set tørt med nogen sol og få byger, og i løbet af dagen stiger temperaturerne til 16-20 grader. Vinden bliver let til frisk. Søndag kan der komme en byge eller to. Ellers bliver der igen nogen sol. Vinden aftager til let, og temperaturerne lejrer sig igen mellem 16 og 20 grader. Begge nætter bliver det omkring ti grader - lørdag med fuldmåne.
Blandet sommervejr i weekenden
Lyt til artiklen