Præst trækker i land

Thorkild Grosbøll mener hans udtalelser er kommet til at stå unødigt skarpe. - Foto: Kim Agersten
Thorkild Grosbøll mener hans udtalelser er kommet til at stå unødigt skarpe. - Foto: Kim Agersten
Lyt til artiklen

Sognepræst Thorkild Grosbøll føler sig fejlciteret i det avisinterview, der førte til, at han i sidste uge blev fritstillet af biskop i Helsingør Lise-Lotte Rebel. Sådan lød det fra præstens egen mund, da han i formiddag ankom til bispegården i Helsingør for igen at mødes med biskoppen og redegøre for sine udtalelser om, at han ikke tror på Gud. »Jeg føler mig fejlciteret. Mine udtalelser er kommet til at stå unødigt skarpe. Det er det, der kan ske, når en bog på 160 sider koges ned til et avisinterview«, sagde den fyringstruede sognepræst, før han gik ind til mødet med biskop Lise-Lotte Rebel til Ritzau. »Jeg tror på noget guddommeligt, men ikke på, at det var Gud, der skabte mennesket og myren«, sagde Thorkild Grosbøll. Fritsitllet Thorkild Grosbøll blev fritstillet fra sit embede som sognepræst i Taarbæk, efter at han offentligt havde sagt, at han ikke tror på den skabende Gud, opstandelsen og det evige liv. Biskop Lise-Lotte Rebel bad den omstridte præst om at tænke sig om og komme tilbage til bispegården i Helsingør.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her