Per Stig tilfreds med EU-konventets traktatudkast

Lyt til artiklen

Udenrigsminister Per Stig Møller (K) roser det udkast til en ny forfatning for EU, som sent i aftes blev vedtaget af EU-konventet. Udkastet til en ny forfatning bliver fremlagt senere i dag af den tidligere franske præsident Valéry Giscard d'Estaing, der er præsident for EU-konventet. Den danske regering blev i aftes præsenteret for indholdet, og i formiddag fremlagde udenrigsministeren hovedlinjerne i udkastet for Folketingets Europaudvalg. Udenrigsministeren er blandt andet tilfreds med, at alle lande i EU bevarer en kommisær. 15 af dem får stemmeret. Retten til at få en kommisær vil gå på omgang med fuld ligestilling mellem store og små lande. »Det væsentlige her er, at man roterer, så der ikke er nogle lande, der sidder fast i kommissionen, og det vil sige, at der er ligestilling«, sagde Per Stig Møller efter mødet. Udenrigsministeren medgav dog samtidig, at de planlagte ændringer i stemmesystemet, så de i højere grad kommer til at afspejle befolkningstal, vil forringe de små landes indflydelse i EU. Et forslag som 18 ud af 25 regeringer i EU har protesteret skriftligt over.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her