FN-organisationen UNESCO har bedt lederen af Carsten Niebuhr Instituttet i København, arkæolog Ingolf Thuesen, deltage i en mission til landdistrikterne i det sydlige Irak for at fastslå omfanget af bibelske oldtidsbyers massive ødelæggelse. En stigende lovløshed plager området, hvor bulldozere bliver brugt til at smadre endnu u-udgravede monumenter i jagt på arkæologiske skatte, der kan omsættes til ivrige samlere og intetanende turister. »Vi ser genstande komme ind hos antikvitetshandlerne i stigende omfang, og der er rygter om, at en hel by er blevet fjernet af bulldozere. Vi skal ned og dokumentere plyndringerne, så vi kan få sat en stopper for det«, siger Ingolf Thuesen til Ritzau.
Dansk arkæolog til Irak for UNESCO
Lyt til artiklen