Det hårde vejr i Østersøen med vind af kulingstyrke og flere meter høje bølger har mandag standset miljømyndighedernes kamp mod olieforureningen fra det forliste kinesiske skib 'Fu Shan Hai', der ligger på 70 meters dybde lige nord for Bornholm. Tidligere mandag har DR Bornholm rapporteret, at ny, opsivende olie fra det forliste kinesiske skib var på vej mod Ertholmene. Men både Søværnets Operative Kommando (SOK) og politiet i Rønne beroliger med, at der kun er kommet meget små mængder olie op til overfladen. Og myndighederne afviser, at Christiansø og fuglereservatet på Ertholmene er truet af store mængder olie. Høje bølger De 114 oprydningsfolk kan på grund af vejret ikke fortsætte arbejdet mandag. Kun miljøskibet Gunnar Seidenfaden ligger i øjeblikket på den position, hvor det kinesiske skib sank, og hvor bølgerne ventedes at vokse fra to til fire meters højde i løbet af dagen. Ny læk opdaget søndag På et tidspunkt søndag eftermiddag, da situationen syntes at være nogenlunde under kontrol, opdagede man en ny læk af olie. Og man fandt ud af, at olieudslippet er større end hidtil antaget. Langt det meste menes dog at være samlet op.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























