Jelved advarer Lykketoft

Marianne Jelved mener, at Mogens Lykketoft har bevæget sig for langt i retning af regeringens politik på flere nøgleområder. - Arkivfoto: Kim Agersten
Marianne Jelved mener, at Mogens Lykketoft har bevæget sig for langt i retning af regeringens politik på flere nøgleområder. - Arkivfoto: Kim Agersten
Lyt til artiklen

Den nye socialdemokratiske ledelse skal ikke tage det for givet, at de radikale vil pege på S-formand Mogens Lykketoft som deres statsminister ved næste valg. Det fastslår Marianne Jelved, som lægger op til at pege på sig selv. »Det er en advarsel til Lykketoft. Hos os giver det stof til eftertanke, at S flytter sig i retning af VK-regeringen«, siger Jelved, som peger på f.eks. udlændinge- og retspolitikken. 'Vi kunne finde på at pege på os selv' »Vi er ikke bare automatisk støtteparti for en S-ledet regering. Vi vil ikke bindes op på, hvem vi vil pege på. Vi kunne finde på at pege på os selv«, siger Marianne Jelved. Den radikale leder sendte i september sidste år en tilsvarende advarsel til tidligere S-formand Poul Nyrup Rasmussen. Nu gør Jelved klart, at formandsskiftet og Lykketofts linje ikke har gjort hende mildere stemt. Rolig modtagelse i S S-ledelsen tager Jelveds melding med sindsro. »Vi har vist, at vi kan samarbejde. Jeg er sikker på, at hvis vi får mulighed for et nyt SR-samarbejde, så løser vi vores uoverensstemmelser«, siger politisk ordfører Frank Jensen (S). Kan ikke se Jelved som statsminister Han afviser dog tanken om et SR-samarbejde med Jelved som statsminister. »Det forekommer ikke realistisk, når man ser på de to partiers størrelse«. Radikale tanker om samarbejde med de Konservative Jelved lufter også et håb om, at næste valg kan føre til et SKR-samarbejde, hvis statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) ikke kan fortsætte med VK-regeringen støttet af Dansk Folkeparti: »De konservative er jo meget klemt i regeringssamarbejdet og må have behov for at skabe en selvstændig profil. Hvorfor skal vælgerne ellers stemme på dem«. Bendtsen siger nej Men den tanke køber den konservative leder Bendt Bendtsen ikke. »Det er selvfølgelig dejligt, at Jelved bruger tid på at analysere de konservative. Men det skal jeg nok selv klare, og hendes analyse er helt død«, siger Bendtsen, der har svært ved at se, hvad K skulle få ud af et samarbejde med S. »Jeg har dog aldrig før hørt, at sosserne skulle være specielt reformivrige. Og vi er ualmindelig godt tilfredse med at være, hvor vi er«. Jelved: Næh, vi er mere reformvillige end Fogh Jelved mener, at R og S er mere reformvillige end V. »Vi viger ikke på samme måde tilbage af skræk for vælgerne. Og vi radikale går ikke ind i en regering, som ikke vil løse fremtidens problemer«, siger hun. Pæn fremgang til R En ny Vilstrup-måling viser også, at R ikke bliver straffet af vælgerne for at kræve reformer af f.eks. efterlønnen. Faktisk går de radikale pænt frem. »Jeg tror, det skyldes, at vi har gjort meget ud af at forklare, at vi ikke bare vil afskaffe efterlønnen. Men gøre den mere målrettet«, siger Jelved. S og R fortolker i hver sin retning På det punkt er S og R lodret uenige. Under Folketingets afslutningsdebat lovede Lykketoft vælgerne også efter næste valg at stå bag efterlønsforliget fra 1998. Lykketoft gik efter et tilsvarende løfte fra statsministeren, men fik kun tilsagn om at eventuelle ændringer skal varsles før valget. Det kan betyde, at endnu flere danskere vælger efterløn, mener S. »Hvis folk er usikre på ordningens fremtid, vil der være en tendens til hamstring«, siger Frank Jensen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her