134 gange i 2002 måtte medlemmer af Hjemmeværnet aflevere håndvåben på grund af personlige forhold eller kriminalitet. De 49 gange skete det med baggrund i kriminalitet eller »særlige hændelser«, som da et medlem nytårsaften skød omkring sig med et skarpladt våben. I 85 forhold skete det på baggrund af personlige forhold som skilsmisser, fyringer eller depressioner, skriver metroXpress i dag. 22.500 våben i omløb Det fremgår af den første liste over våbeninddragelser, som regeringen pålagde Hjemmeværnet at udarbejde, efter at et 24-årigt medlem i december 2001 dræbte en ung mand i Nørresundby med sit tjenestegevær. De Radikales forsvarsordfører, Morten Helveg Petersen, finder antallet af inddragelser urovækkende højt, mens Folketingets særlige kommitterede for Hjemmeværnet, Erling Christensen (S), påpeger, at de 134 inddragede våben skal ses i forhold til, at der er 22.500 våben i omløb blandt 60.000 medlemmer.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























