Tjener en familie mere end en halv million, bør de ikke få børnechecken, mener formanden for LO Hans Jensen. Næstformand i Kommunernes Landsforening Anker Boye er enig. Han kalder det galimatias at give en børnecheck til alle uanset indkomst. En check til alle børnefamilier uanset indkomst er alt for dyrt, mener LO's formand Hans Nielsen. Indkomstregulering Han opfordrer i Jyllands-Posten politikerne til at regulere børnechecken, så den kun bliver givet til børnefamilier med en indkomst på under en halv million. »Hvis familien har indkomster på den anden side af den halve million, er det rimeligt at aftrappe børnechecken. Børnechecken skal først og fremmest gå til de familier, der har størst økonomisk behov for det«, siger han til avisen. 'Galimatias' Hans Jensen støttes af næstformand i Kommunernes Landsforening, KL, Anker Boye (S). »Efter min mening er det galimatias, at vi bruger milliarder til familier, der sagtens kunne klare sig uden. Der er brug for de penge andre steder«, siger han. Der bruges årligt 12 milliarder kroner på at uddele børnechecken. Heraf går mindst 2,5 milliard til forældre, der har en husstandsindkomst, der er over 600.000. En milliard går til familier med en samlet indtægt over 800.000 kroner.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























