De igangværende forhandlinger i det fjerne Beijing mellem Kinas regering og repræsentanter for Tibets åndelige og landflygtige leder, Dalai Lama, lagde en dæmper på Dalai Lamas møde onsdag eftermiddag med den danske udenrigsminister, Per Stig Møller (K). Begge parter har efter et tre kvarter langt møde i København gjort sig stor umage for at undgå at sige noget, der kunne gøre forhandlingerne i Beijing mere komplicerede. Stig Møller: Kun ét samlet Kina Per Stig Møller understreger, at Danmark og Dalai Lama er enige om, at der kun er et samlet Kina. Begge parter glæder sig over, at forhandlingerne er kommet i gang, og at der nu er håb om fremskridt. Lama: Meget venlig atmosfære Dalai Lama siger, at de forsigtige tilnærmelser mellem den kinesiske regering og den tibetanske eksilleder fortsætter i 'en meget venlig atmosfære' efter 10 års nedkøling af forholdet. To særlige tibetanske udsendinge er netop nu på besøg i Kina og Tibet for at bygge videre på kontakten efter et lignende besøg i 2002. »Vi syntes, der var en positiv stemning, da min delegation besøgte Beijing og Tibet i september, og mente, det var en god begyndelse«, siger Dalai Lama, som fredag modtages af statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i embedsboligen Marienborg.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























