Man behøver ikke at betale dyrt for at beskytte sit barn mod solens stråler. De billige børnesolcremer fra Netto eller Fakta er lige så gode til at beskytte mod solen som de dyre mærker. Og der er mange penge at spare. Det viser en prisundersøgelse fra Forbrugerinformationen. Billige og velegnede Den billigste solcreme på markedet er Kids Sun Milk SPF fra Netto, der koster 140 kroner per liter. Den dyreste er af mærket ACO barn sollotion, som forhandles på apoteket til cirka 1330 kroner for en liter. Begge mærker er ifølge Forbrugerinformationen velegnede til børn, da de udelukkende indeholder fysiske (og ikke kemiske) solfiltre. Desuden indeholder de hverken miljøbelastende stoffer eller stoffer, der er mistænkt for at have en hormonforstyrrende effekt.
Stor prisforskel på børnesolcreme
Lyt til artiklen