Danske soldater vil ikke indgå i den internationale fredsstyrke, der under fransk ledelse skal forhindre massakrer i og omkring byen Bunia i Den Demokratiske Republik Congo, oplyser forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) efter et møde i Det Udenrigspolitiske Nævn i Folketinget. »EU vil formentlig med Frankrig som hovedaktør overtage indsatsen i Congo. Dermed forhindrer det danske forbehold mod at deltage i EU-ledede militære aktioner Danmark i at deltage«, siger forsvarsministeren. Franskmænd og briter rygraden i styrke Frankrig stiller formentlig 800 mand af de 1.400, der skal udgøre styrken. Et større kontingent ventes også at komme fra Storbritannien. Desuden vil afrikanske lande formentlig bidrage til fredsstyrken, der foreløbig skal være i området omkring byen Bunia i tre måneder frem til 1. september. Der befinder sig i øjeblikket omkring 700 soldater fra Uganda i området, men de har hverken mandat eller soldater nok til at standse kampene eller forebygge grusomhederne mod civile. Mindst 50.000 drab Mere end 20.000 civile menes ifølge FN-kilder at være flygtet til nabolandet Uganda under konfliktent. Mindst 50.000 mennesker er døde og op mod en halv million er blevet fordrevet fra Ituri siden 1999.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























