Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) mener, at en grundlovsændring har lange udsigter, og han ser ingen grund til at tage hul på forarbejdet nu. »Det er ikke noget folkekrav at få ændret grundloven«, siger Anders Fogh Rasmussen til Ritzau. 'Nuværende lov spærrer ikke for noget' Statsministeren mener, at den nuværende danske grundlov, der fylder 50 år torsdag den 5. juni - grundlovsdag - er skrevet i et gammeldags sprog, men ønsket om en sproglig opdatering er ikke tilstrækkelig årsag til at kaste sig ud i en lang og besværlig grundlovsændring. »Det afgørende er indholdet, og der har jeg svært ved at se, at den nuværende grundlov spærrer for noget, som vi kunne ønske os«, siger Anders Fogh Rasmussen.
Fogh ser intet behov for grundlovsændring
Lyt til artiklen