Færre ansatte i landets kommuner

800 færre fuldtidsstillinger i kommunerne fra februar 2002 til februar i år bruger Kommunernes Landsforening som bevis på, at det faktisk er lykkedes at bremse væksten. Og det budskab er sendt med direkte adresse til regeringen, som sidder for bordenden onsdag i Finansministeriet, når de økonomiske forhandlinger genoptages. Ny tendens Den nye opgørelse fra Det Fælleskommunale Løndatakontor, som tæller udbetalte lønkroner, viser i modsætning til tidligere opgørelse baseret på ATP faldende beskæftigelse. Selv om 800 færre ansatte ikke fylder meget mere end et par promille i det samlede, kommunale personaleregnskab, er faldet en helt ny tendens i modsætning til 1990'ernes stigninger i ansatte på op mod et par procent. »Det viser, at vi i kommunerne kan dæmpe væksten og flytte den til de områder, hvor der er behov - det vil konkret sige i folkeskolen og på ældreområdet«, siger borgmester Ejgil W. Rasmussen (V). 'Tendensen vil fortsætte' Han forudser, at tendensen vil fortsætte i de kommende år: »Vi bliver også nødt til fremover at prioritere, sådan at vi skærer på nogle områder og vokser på andre«, siger han. Budskabet om den faldende beskæftigelse skal også ses som en reaktion på de kommunale regnskaber for 2002, som viser, at kommunerne har brugt 1,3 mia. kr. mere end budgetteret. Således er gennemsnitsprisen pr. folkeskoleelev steget - mod tidligere aftaler med regeringen om en fastlåst pris. Store variationer Bag de 800 færre ansatte gemmer sig store variationer. Således er der forsvundet 1.300 dagplejere, mens antallet af skolelærere er steget med ca. 600. Næste år stiger antallet af 7-16-årige med 11.195 - heraf forventes godt 8.000 at starte i folkeskolen i 2004. Antallet af ældre over 65 år vokser i samme periode med 7.247 personer - heraf 1.496 personer i aldersgruppen over 85 år.