Et historisk opgør med efterlønnen bryder nu ud i Det Radikale Venstre. Når partiets hovedbestyrelse mødes lørdag, vil en række højt placerede medlemmer presse folketingsgruppen til at afskaffe efterlønnen, som De Radikale var med til at sikre ved efterlønsforliget i 1998. Det skriver MetroXpress i dag. På mødet vil oprørerne kræve en resolution, der markerer et hurtigt brud med efterlønnen, til afstemning. Ifølge en af forslagsstillerne, partiets næstformand, Morten Østergaard, vil kredsen af fremståen radikale afskaffe efterlønnen for at gøre arbejdsstyrken større. »Efterlønnen er en automat, der ikke tager højde for sociale behov. Det er uomtvisteligt, at den skaber incitament til at trække sig tidligt tilbage, og det har samfundet ikke råd til«, siger Morten Østergaard.
Radikale vil af med efterløn
Lyt til artiklen