Fire omkommet ved lavineskred i Grønland

Lyt til artiklen

En lille bygd ved Uummannaq på den grønlandske vestkyst, blev sent torsdag ramt af en tragedie, da fire fangere omkom ved et lavineskred i bygden Illorsuit. Fem fangere var ude at tilse deres joller cirka seks kilometer fra bygden, da de blev overrasket af et klippe-, jord- og sneskred, der skyllede dem alle i havet. En af fangerne blev reddet i land af bygdens beboere, en omkom ved ulykken, og tre forsvandt i havet, oplyser politiet i Uumannaq. Tøvejr skyld i lavine Lavineskredet skyldes de seneste dages kraftige tøvejr, hvor elven pludselig sprang ved en stejl fjeldside ovenfor bygden og sendte vældige jord og snemasser ned over fangerne. Politiet rekvirerede en helikopter til eftersøgning af de savnede, og sammen med en stor del af bygdens blot 108 indbyggere ledte redningshold hele natten efter spor af de savnede. Politiet indstillede i dag eftersøgningen, da de savnede må anses for omkomne. Bygdens danske skoleinspektør Jens Gundersen oplyser til Grønlands Radioavis, at ulykken har rystet det lille samfund. De omkomne var alle familiefædre, og to af de omkomne var far og søn. Lavineskred er hyppige i Grønland, især om foråret, hvor tøbrud sender vældige jord-, sne- og klippestykker i havet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her