Store grupper børn i Danmark og de andre europæiske lande er i fuld gang med at spise sig til et dårligt helbred, der kan plage dem resten af livet, og i Europarådet ser man så alvorligt på situationen, at rådet nu for første gang nogensinde er begyndt at udarbejde egentlige ernæringsanbefalinger for skolebørn. »Problemer med næsten epidemisk overvægt og med fedmefremkaldt sukkersyge blandt børn har nået et sådant omfang, også i Danmark, at der må gøres et eller andet«, siger Lars Ovesen, læge og leder af Fødevaredirektoratets Ernæringsenhed og koordinator for det europæiske ernæringsprojekt. 'Forældrene fejler' I sidste ende er problemet at få børnenes forældre i tale og få dem til reelt at tage ansvar for afkommets ernæring, mener Lars Ovesen: »De fleste forældre ved udmærket, at børn skal have tre gode måltider hver dag for at vokse og udvikle sig optimalt. Alligevel kikser det alt for mange gange, især med konsekvent at give børnene morgenmad og frokost. Mange af disse børn stiller i stedet sulten med sukkerholdige produkter - de 4-14-årige danske børn spiser nu i gennemsnit 30 kilo hvidt sukker om året. Og da de typisk også får for lidt motion, skal det ende med fedme. Desuden risikerer børnene at blive fejlernærede, fordi de erstatter sunde råvarer med sukker«, siger Lars Ovesen. Diætister: Forældre må tage ansvaret Hos Foreningen af Kliniske Diætister er man også meget opmærksom på udviklingen, siger formanden, Lisa Bolting Hansen: »Forældrene bliver nødt til at tage ansvaret for deres børns ernæring - det kan ikke fedtes af på folkeskolen eller andre offentlige instanser. Og så kunne en del forældre måske overveje, om deres egne vaner omkring for eksempel morgenmad og frokost kunne have en afsmittende virkning på børnene«, siger Lisa Bolting Hansen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























