Maskiner, som tidligere har været benyttet til oprydning på Roskilde Festival, går i dag i gang med at 'feje' olieklatter væk fra sandet på næsten 50 km badestrand på den jyske vestkyst omkring Hvide Sande. Et fly vil mandag overflyve havområdet ud for den forurenede strand for at se, hvor udbredt forureningen er, oplyser Søværnets Operative Kommando. Hidtil er der ikke observeret olie på havet. Rensearbejde hele ugen Formodentlig går hele ugen med at rense stranden for olien, der sandsynligvis stammer fra et skib, som har renset sin tank, oplyser vejformand Ebbe Madsen, Holmsland Kommune. Vinden afgør, hvor længe arbejdet skal tage. Arbejdet forsinkes, hvis vinden og vandet trækker olien frem og tilbage fra vandkanten. Analyse afgør 'alder' på olie Olien ligger i klatter på 5-20 cm i diameter og har en konsistens som smør eller fedt. Olien bliver samlet op af fire maskiner med en slags kam af børster og fjedertænder af stål, fortæller Ebbe Madsen til Ritzau. Først når prøver fra olien er analyseret hos Danmarks Miljøundersøgelser, kan der siges mere om alderen på olien og andet, som kan pege i retning af forureneren.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























