En 14-årig pige fra Århus blev alvorligt kvæstet og mange af hendes kammerater fik knubs, da en dansk dobbeltdækkerbus mandag aften væltede om på siden i Nordtyskland. Den 14-årige hårdt kvæstede pige blev i en helikopter fløjet til behandling på hospitalet i Eutin. Mange af de øvrige konfirmander blev kørt til forskellige sygehuse i Nordtyskland for at blive undersøgt. De 70 mennesker i bussen fra Erlings Busser var konfirmander og nogle voksne ledsagere. De var på vej hjem til Århus efter at have besøgt forlystelsesparken Hansapark, da ulykken skete på landevejen mellem Plön og Preetz syd for Kiel. Chaufføren har ifølge Erling Kjeldsen fra Erlings Busser forklaret, at bussen kørte ad en smal vej i voldsomt regnvejr. Et hjulpar kom ud i rabatten, der var så opblødt, at bussen lagde sig om på siden. Chaufføren er 52 år og har stor erfaring. En af konfirmanderne sagde til DR Nyheder, at chaufføren lige inden ulykken havde bedt de unge om at lukke for udluftningen. Kunne have endt værre Ulykken kunne være endt langt værre, vurderer politiet i Plön. Bussen faldt kun nogle få meter ned ad den 20-30 meter stejle skrænt, da den blev bremset af en afsats. Da det tyske brandvæsen kom til stedet, bandt de bussen fast, da der stadigvæk var fare for, at den ville falde helt ned af skrænten. En afsats forhindrede bussen i at styrte ned i en cirka 15 meter dyb kløft. Og redningsarbejdere måtte som noget af det første sikre bussen med wirer for at hindre, at den rev sig løs og styrtede ned. Mange nervøse forældre har ringet til Århus Politi for at høre om nyt, og i Plön har politiet oprettet en særlig telefonlinje for pårørende.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lawand Hiwa Namo
Debatindlæg af Lise Coermann Mathiesen og Rune Baastrup




























