I tusindvis af fysisk og psykisk handicappede voksne må leve deres liv i meget små værelser, som de færreste vil kunne kalde for en bolig - endsige et hjem. Men virkeligheden er, at knap 500 mennesker har en bolig på under 10 kvadratmeter, og over 5000 mennesker har et hjem, som består af et enkelt værelse på under 20 kvadratmeter uden eget toilet eller bad, uden køkken og uden egen indgangsdør, der kan låses. Samtidig er andre tusinder af voksne handicappede tvunget til at bo hos deres aldrende forældre eller på plejehjem blandt gamle mennesker, fordi kommuner og amter ikke har nogen egnet bolig at anvise dem, viser en ny landsdækkende optælling fra Den Sociale Ankestyrelse.
Akut behov for tusinder nye handicapboliger
Lyt til artiklen