Mandag morgen indledes en omfattende rensning af en 47 km lang og forurenet kyststrækning i Holmsland Kommune i Vestjylland. Arbejdet ventes at tage det meste af den kommende uge. Kommunens vejformand, Ebbe Madsen, tog i dag prøverne af den olie, som er årsagen til forureningen. Prøverne sendes mandag til miljøsektionen i Ringkjøbing Amt. »Der er tale om tyktflydende olie, der minder om råolie eller svær fuelolie. Olien ligger i bræmmer, der bugter sig, alt efter hvordan bølgerne skyller op på stranden«, siger Ebbe Madsen til Ritzau. Heldigvis, tilføjer han, ligger olien et stykke inde på land. Ifølge Søværnets Operative Kommando (SOK) stammer olien sandsynligvis fra en tankrensning, og den skønnes at være to-tre dage gammel. Indtil videre har SOK intet bud på, hvem synderen er.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























