Vejbump redder børn

Kommunernes Landsforening anbefaler fortsat bump på skoleveje, fordi det er mest effektive. - Foto: Miriam Dalsgaard
Kommunernes Landsforening anbefaler fortsat bump på skoleveje, fordi det er mest effektive. - Foto: Miriam Dalsgaard
Lyt til artiklen

De skader ryg og støddæmpere - og er egentlig på vej ud. Men ved skoler er vejbump langt de mest effektive fartdæmpere, der har reddet mange Sofier og Mathiaser fra skrammer og det, der er værre. 10 km/t falder gennemsnitsfarten, når Odense Kommune lægger et bump på en skolevej, viser en ny undersøgelse fra kommunen. Indsnævringer og S-kurver betyder maksimalt en fartdæmpning på knap 5 km/t, mens færdselstavler og kampagner har endnu mindre effekt. Samlet har bumpene altså størst ære af, at det i kommunen er lykkedes at reducere antallet af ulykker på skolevejene til en fjerdedel. Bumpene er ellers ved at blive lagt for had ude i kommuner og amter, hvor flere udskifter dem med kurveforløb og indsnævringer. Fjernede vejbump Senest har en kendelse fra Arbejdstilsynet fået Thyholm Kommune i Vestjylland til at fjerne seks ud af otte bump på en 900 meter lang vejstrækning, fordi Arbejdstilsynet mente, at de var for stor en belastning for buschaufførernes rygsøjler. Kendelsen har fået Kommunernes Landsforening (KL) til i endnu højere grad at anbefale alternativer. »Men det er altid en afvejning. Bumpene virker jo, fordi de kan mærkes og dermed skaber en gene for bilister og chauffører. Så på strækninger, hvor trafiksikkerheden skal prioriteres særlig højt, for eksempel skoleveje, kan bump være en god løsning«, siger Rasmus Tengvad, fuldmægtig i KL. Trafikforsker Harry Lahrmann fra Aalborg Universitet mener, at det er trist, at stadig flere kommuner og amter fravælger de traditionelle bump uden at have virkningsfulde alternativer. »En række undersøgelser viser, at bump både er den mest effektive og billigste måde at få hastigheden ned og sikkerheden forbedret på«, påpeger Harry Lahrmann.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her