Historisk stor narkodom

Lyt til artiklen

Hovedmanden i en af de hidtil største narkosager i Danmark blev i dag idømt 15 års fængsel ved Retten i Vordingborg. Samtidig konfiskeres 2.592.000 kroner hos den dømte, John Damsgaard. I et lukket retsmøde har han erklæret sig skyldig i ikke færre end 83 forhold. Den maksimale straf for narkotikahandel er ti år, men en særlig paragraf giver mulighed for at lægge 50 procent oveni, hvis der er tale om »særdeles skærpende omstændigheder.« En omfattende sag Med tirsdagens dom har den sydsjællandske byret to gange inden for det sidste halve år slået til med den maksimale straf for narkohandel. Den 5. december blev den hollandske helsekostforhandler Rudolf Poots i samme sagskompleks ligeledes straffet med 15 års fængsel. I sagen mod Rudolf Poots blev strafferammen efter den særlige paragraf for første gang sprængt. Han blev kendt skyldig i indførsel af 121 kg kokain, 26 kg amfetamin, tre kilo heroin, 30.000 ecstasypiller og fem kilo hash. Vare der på gadeplan skønnes at kunne indbringe omkring 87 millioner kroner. Efterforskningen i Sydsjælland har tråde til hele landet og til Norge og Sverige. Indtil nu er 17 personer blevet dømt ifølge Ritzau. 15 andre mangler at komme for retten. Heriblandt er flere medlemmer af Hells Angels, som er varetægtsfængslet af Retten i Randers. Tilståelser på stribe Ikke bare mængderne gør sagen i Vordingborg til en usædvanlig affære. Normalt vælger de sigtede i narkosager tavsheden og en attitude med de korslagte arme, men i dette tilfælde har den ene efter den anden sat sig i stolen i retslokalet i Vordingborg for at tilstå deres forbrydelser. Efterforskningen i Vordingborg er sket i samarbejde med betjente fra rigspolitiet og med andre politikredse, oplyser vicepolitimester René Harrestrup til Ritzau.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her