Håb om storkeunger i Ribe

Lyt til artiklen

Der er håb om storkeunger i danske reder for første gang siden 2000, oplyser storkeeksperten Hans Skov fra Dansk Ornitologisk Forening. I Ribe har hanstorken for nylig fået selskab af en hun, og aktiviteten i reden på det gamle Ribe Rådhus i går og i dag giver forhåbninger om, at der dukker storkeunger op i løbet af sommeren. Hunnen kom søndag Hanstorken blev udruget i en rede i Rudbøl tæt ved den dansk-tyske grænse i 1996, og det er den samme stork, som hvert år har været i reden i Ribe siden 2000. Sent søndag aften fik hanstorken selskab af en hun. »Normalt sker parringen hurtigt, og rugningen begynder senest en uge efter. Derfor skal der være lagt æg senest på søndag, for at vi kan gøre os håb om storkeunger i Ribe i år«, siger Hans Skov til Ritzau. Chancen for storkeunger er 50-60 procent, anslår han. Det vides ikke, om den tilkomne hun er den samme, som besøgte Ribe i fjor. Storken er nemlig ikke ringmærket som hannen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her