Færre forsøgskaniner i EU

Nye testmetoder vil redde 200.000 europæiske kaniner fra en skæbne som forsøgsdyr. Danmark vil med ny lov blive foregangsland for behandling og opstaldning af forsøgsdyr. Den gode gamle forsøgskanin er snart en saga blot. Helt nye testmetoder vil nu frede det langørede pelsdyr, der i årtier har været medicinalindustriens foretrukne testpilot på nye lægemiddelprojekter. Men der er stadig et beskidt arbejde at gøre, og den sure tjans er overtaget af de blandt mennesker knap så velestimerede dyr mus og rotter. Det faldt i EU's forskningskommissærs, Philippe Busquins, lod at overbringe de mange tusinde europæiske kaniner den gode nyhed. Pressen var også til stede, og mediernes repræsentanter kunne notere, at et EU-støttet forskningsprojekt, hvor seks særlige blodprøvetest er blevet afprøvet i en årrække, faldt heldigt ud. Blodprøver erstatter kaniner Dermed er det ikke længere nødvendigt at bruge kaniner til at teste, om nye lægemiddelstoffer er feberfremkaldende - det kan klares ved at bruge blodprøver fra mennesker. »For os bliver det ikke et spørgsmål om, at vi nu skal gå fra at teste disse stoffer på kaniner til at bruge laboratorietest. Vi er nemlig allerede gået over til en alternativ testmetode, der kan spare kaninerne. Faktisk har vi i dag kun 600 forsøgskaniner tilbage, og i 2004 regner vi med blot at have 100«, siger bioetikchef Hanne Gürtler, Novo Nordisk. Hanne Gürtler oplyser, at kaninerne bruges til produktkontroller. EU har ganske vist godkendt alternativer til kaninforsøg, men visse eksportlande, primært USA, kræver fortsat produkterne testet på dyr og ikke i et laboratorium. Novo Nordisk har ifølge Hanne Gürtler på få år nedbragt antallet af dyreforsøg fra 160.000 til 40.000 om året. Computermodeller og cellekulturer EU-projektet er et led i en samlet bestræbelse på at lade alternative testmetoder afløse dyreforsøg så langt hen ad vejen som muligt. Computermodeller og cellekulturer fra mennesker er to af de nye muligheder. Kaninerne hører til de dyr, der først har fået glæde af de nye alternative testmetoder i medicinalindustrien og forskningen. I 1980 anvendte Danmark 12.495 kaniner til forsøg - i 2001 er tallet faldet til 5.619. Dyrenes beskyttelse glade Dyrlæge og projektleder i Dyrenes Beskyttelse Anett Weber hilser de nye alternative testmetoder velkommen. »Som dyreværnsforening er vi principielt imod dyreforsøg, så jo flere alternative teknikker vi får, jo bedre. Imidlertid må vi erkende, at der stadig vil være visse afprøvninger, der kun kan foretages på dyr. For eksempel når man skal teste stoffer, der påvirker en række organer på samme tid og i et komplekst samspil. Eller når man skal vurdere visse stoffers giftighed. Men det er fint, at de nye EU-test nu er officielt godkendt. Det betyder nemlig, at alle skal anvende dem. Ifølge loven er det ikke tilladt at bruge dyr til forsøg, hvis der findes alternative metoder«, siger Anett Weber. Baseret på Novos erfaringer Netop nu er et nyt dansk lovforslag om opstaldning af forsøgsdyr til høring. Loven baseres bl.a. på de praktiske erfaringer fra Novo Nordisks dyrestalde. »Loven vil bringe Danmark frem i allerforreste række og sikre regler, der er endnu bedre end Europarådets. Blandt andet vil det betyde, at sociale dyr skal gå i grupper, at forsøgshunde skal trænes dagligt, og at personalet skal sikres mere tid til at passe forsøgsdyrene«, siger Anett Weber. På trods af de alternative testteknikkers fremmarch stiger antallet af dyreforsøg i Danmark. I 2001 brugtes således over 56.000 flere forsøgsdyr end i 2000 - primært i form af mus og rotter. Ifølge Dyreforsøgstilsynet skyldes stigningen bl.a. de mange bioteknologiske medicinallaboratorier, der er skudt op i de senere år.