Det vil være en god idé at finde paraplyer og regntøj frem, hvis man har planer om at opholde sig udendørs i store bededagsferien. DMI melder om tre dage med ustadigt vejr, der både vil byde på regn og lidt sol. Køligt Varmt bliver det ikke. Fredag vil der komme enkelte byger og nogen sol, og temperaturen vil ligge på mellem 10 og 15 grader. Vinden bliver let til jævn omkring vest. Lidt lunere lørdag Lørdag byder på nogen sol og tørt vejr, men i løbet af dagen kommer der flere skyer vestfra, og om natten er lidt regn en mulighed. Dagtemperaturen bliver lidt lunere end fredag, nemlig mellem 13 og 18 grader, og vinden vil være svag til jævn fra øst og sydøst. Ned til to graders varme om natten Søndag bliver det mest skyet og i sydlige del af landet kommer der lidt regn. Igen bliver temperaturen 13-18 grader, og vinden bliver svag til jævn fra sydøst og sydvest. Nætterne byder på temperaturer ned til to graders varme natten til lørdag.
Vådt vejr i store bededagsferien
Lyt til artiklen